Sangtekster

Hvor du sætter din fod
Sigurd Barrett/Jens Sejer Andersen

1. Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.

2. Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.

3. Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
sød musik i dit skød.

4. Når du husker at le,
lukker ho’det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuft ikke fatter.
Det er li’som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.

5. Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

6. Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r på din færden
mangedobles af verden
og la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.

Gi’ Os Lyset Tilbage
Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard

Kloden har mange forskellige slags
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi' os tiden tilbag',
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din,
denne smukkeste disciplin.
Gi' os glæden tilbag',
og lad os leve af dét trylleslag
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

Ser du kun mørke hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi' os lyset tilbag'.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli'r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi' os landet tilbag’,
Gi' tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

DANMARK
Gnags

Danmark, dit indre ocean
Jeg bølger ud på din bølgende vandseng, som et silkelagen
Solskin, på drømmenes altan
De drikker kaffe fra kaffemaskiner, hele formiddagen

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

Jeg kravler op i en stang til det hjul
de engang kaldte storkereden
Og råber: længe, leve, mangfoldigheden
Danmark, jeg flyver en tur
Jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet, i dit fuglebur
Danmark, hør drømmens troubadur
Han vækker alting til live med nærvær og omsorg som vækkeur

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

Vi sætter spejle i solen, til alle
der kæmper på skyggesiden
Og råber: Længe, leve, mangfoldigheden
Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom, nogensinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse og nulrer dine øer

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

JUTLANDIA 
Kim Larsen

Det var i 1949 eller cirka deromkring
Da der var krig i Korea
Skibet hed Jutlandia, og det kom vidt omkring
For der var krig i Korea
Udstyret fra kælder til sal
Som et flydende hospital

Hey-ho …

Når drengene de ska′ i krig sejler kvinderne forbi
På de røde-kors-malede skibe
Og Lili-li Marleen synger, "auf Wiedersehen"
Når de falder på stribe
Kanonerne spiller første violin
Come on soldier, syng med på melodien

Hey-ho …

(Instrumentalt mellemspil)

Hun sejler gennem natten med alle sine børn
Levende og døde
Hvid som en jomfru og tapper som en ørn
Går hun krigen i møde
Sygeplejerske på 16 år
Tilser soldaternes sår

Hey-ho…

SE, DET SUMMER AF SOL OVER ENGEN

1. Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv;
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

2. Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o de stiger
med min sjæl over solskyens rand
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!