Sangtekster

Fællessang til Åbningen af Frivilligmødet 2026
Onsdag d. 20. maj 
Odders Største Kor

Sommerens ø
Tekst: Piet Hein // Melodi: Mogens Jermiin Nissen

1. Hvergang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.

2. Ude i verden, hvor jorden og himlene
skifter i ukendte skær,
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.

3. Åh, at forundres at komme på luftene,
let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, solede, duftende
græs på en sommergrøn ø.

4. Her er man hjemme, hvor strømmen og vindene,
solen og skyerne går,
midt i det nu, som er selve den rindende
tråd mellem aldre og år.

5. Her mellem havet og himlen og stenene
nynner en langelig sang,
samlende alt, som har været, forenende
alt som skal være engang.

6. Stranden, den stride, bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring
lukkende rundt om de varige, standende,
enkle og evige ting.

7. Tavse, mens druehyld løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den syngende, summende, 
susende sommer og er.

 
Gi' os lyset tilbage
Tekst: Pet Krøis Kjærsgaard // Melodi: Rasmus Skov Borring

1. Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.

Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

2. Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.

Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

3. Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun, hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!

Gi’ os lyset tilbag’.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

4. Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.

Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
 
Vårvise
Tekst og melodi: Sebastian

1. Sangen om sol og syrener
Våren i eksplosion
Alt hvad som lever og forener
Os i en egen komposition

Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var

2. Du var så smuk som en rose
Midt i den lyse vår
Jeg var som i konstant narkose
Elskede dig med hud og hår

Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var

3. Gi mig et pust, før vi aner
Er vi så langt på vej
Tiden har lagt helt andre planer
Her har du min forglemmigej

Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
 
Danmark, nu blunder den lyse nat
Tekst: Thøger Larsen // Melodi: Oluf Ring

1. Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

2. Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.

3. Lærker, som hopped af æg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.

4. Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.

5. Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, -
det er den danske sommer.

6. Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår -
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.

 
Noget om helte
Tekst: Halfdan Rasmussen // Melodi: Robert Normann

1. Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.             
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.       
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,  
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.     

2. Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

3. Samson gik og styrted’ templer, Peter Freuchen knak sit ben.
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj,
og når stærke mænd blir bistre, syn’s jeg det er synd for mig.

4. Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

5. Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dag’n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan.

6. Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær’ mig på en dolk,
og vil hell’re slå min plæne, end slå løs på pæne folk.

7. Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.

 
Alle verdenshjørner
Tekst: Alberte Winding // Melodi: Jan Rørdam 

1. Nu danser brune ben forbi i sølvsko 
og temp’raturen stiger her i Rio 
Men jeg vil meget hel’re hjem 
Jeg har set, hvad der var værd at se 
Set det landskab, vi har malet indeni 

Fra alle verdens hjørner hører jeg dit navn 
Det er på tide at ta' hjem 
Og alle verdens hjørner fyldes af mit savn 
Jeg vil hjem til dig igen 
Jeg vil mеget hel’re hjеm 

2. Hvad skal jeg gi' til dem, der altid mangler? 
En souvenir er dem jeg altid samler? 
Nej, en kold og dum turist 
Jeg har set, hvad der var værd at se 
Set den tomhed, der står malet indeni 

Fra alle verdens hjørner hører jeg dit navn 
Det er på tide at ta' hjem 
Og alle verdens hjørner fyldes af mit savn 
Jeg vil hjem til dig igen 

Fra alle verdens hjørner hører jeg dit navn 
Det er på tide at ta' hjem 
Og alle verdens hjørner fyldes af mit savn 
Jeg vil hjem til dig igen 
Jeg vil meget hel’re hjem

Fællessange til Prisuddeling
Lørdag d. 23. maj 2026
Odder Garden

Hvor du sætter din fod
Sigurd Barrett/Jens Sejer Andersen

1. Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.

2. Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.

3. Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
sød musik i dit skød.

4. Når du husker at le,
lukker ho’det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuft ikke fatter.
Det er li’som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.

5. Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

6. Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r på din færden
mangedobles af verden
og la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.

Gi’ Os Lyset Tilbage
Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard

Kloden har mange forskellige slags
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi' os tiden tilbag',
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

Lykken du holder i hænderne nu
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din,
denne smukkeste disciplin.
Gi' os glæden tilbag',
og lad os leve af dét trylleslag
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

Ser du kun mørke hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi' os lyset tilbag'.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli'r åbnet og støjen bli'r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

Alt hvad vi kom for at give og få
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli'r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi' os landet tilbag’,
Gi' tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

DANMARK
Gnags

Danmark, dit indre ocean
Jeg bølger ud på din bølgende vandseng, som et silkelagen
Solskin, på drømmenes altan
De drikker kaffe fra kaffemaskiner, hele formiddagen

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

Jeg kravler op i en stang til det hjul
de engang kaldte storkereden
Og råber: længe, leve, mangfoldigheden
Danmark, jeg flyver en tur
Jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet, i dit fuglebur
Danmark, hør drømmens troubadur
Han vækker alting til live med nærvær og omsorg som vækkeur

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

Vi sætter spejle i solen, til alle
der kæmper på skyggesiden
Og råber: Længe, leve, mangfoldigheden
Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom, nogensinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse og nulrer dine øer

Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!
Lig’ meget hvem du er, lig’ meget hvor du er, så velkommen her!

JUTLANDIA 
Kim Larsen

Det var i 1949 eller cirka deromkring
Da der var krig i Korea
Skibet hed Jutlandia, og det kom vidt omkring
For der var krig i Korea
Udstyret fra kælder til sal
Som et flydende hospital

Hey-ho …

Når drengene de ska′ i krig sejler kvinderne forbi
På de røde-kors-malede skibe
Og Lili-li Marleen synger, "auf Wiedersehen"
Når de falder på stribe
Kanonerne spiller første violin
Come on soldier, syng med på melodien

Hey-ho …

(Instrumentalt mellemspil)

Hun sejler gennem natten med alle sine børn
Levende og døde
Hvid som en jomfru og tapper som en ørn
Går hun krigen i møde
Sygeplejerske på 16 år
Tilser soldaternes sår

Hey-ho…

SE, DET SUMMER AF SOL OVER ENGEN

1. Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv;
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

2. Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o de stiger
med min sjæl over solskyens rand
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!