Prisuddeling til Frivilligmødet 2026

Vær med til at hylde hverdagens helte

Frivillighed er hjertet i vores samfund, og uden den dedikation og passion, som frivillige viser hver dag, ville mange fællesskaber og initiativer ikke være mulige. 
 
Som en del af fejringen af frivilligheden, uddeler Odder Kommune derfor priser til personer, foreninger eller fællesskaber. Med priserne vil vi anerkende og værdsætte den mangfoldighed af bidrag, der gør vores kommune stærkere og mere sammenhængende.
 

Fire priser i 2026

Til Frivilligmødet 2026 uddeler vi fire priser: Frivillighedsprisen, Fællesskabsprisen, Den Grønne Pris - og som noget nyt Lokalprisen, der hylder de frivillige, der gør en særlig forskel lokalt. Læs mere om hver pris her:

Formålet med Frivillighedsprisen er:

  • At anerkende frivilliges engagement og den forskel, de gør
  • At skabe opmærksomhed omkring frivillighed til inspiration for andre

Kandidater til prisen kan være personer eller grupper, der fx har:

  • Iværksat nyskabende aktiviteter
  • Fremmet samarbejdet blandt frivillige.
  • Ydet et betydningsfuldt bidrag til frivillige tilbud og aktiviteter
  • Gjort en forskel ved at styrke livskvalitet og trivsel for en gruppe af mennesker.
  • Ydet et betydningsfuldt bidrag til planlægningen, organiseringen eller gennemførelsen af frivillige tilbud og aktiviteter
  • Løftet mindre synlige opgaver, der har lettet arbejdet for andre frivillige i foreninger, bestyrelser eller arbejdsgrupper.

Formålet med Fællesskabsprisen er:

  • At anerkende dem, der inviterer ind i fællesskaber, hvor det vigtigste er at gøre noget sammen
  • At inspirere andre til at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle

Kandidater til prisen er personer eller grupper, der fx har: 

  • Medvirket til, at flere kommer med i et fællesskab og føler sig som en del af et ”vi”.
  • Understøttet mennesker med særlige behov i at mestre eget liv gennem deltagelse i et fællesskab.
  • Fokus på, at alle kan være med og bidrage til fællesskabet.
  • Skabt opmærksomhed på den positive værdi ved mangfoldighed og inkluderende fællesskaber.

Formålet med Den Grønne Pris er:

  • At anerkende indsatser, der bidrager til mere biodiversitet og et renere miljø
  • At skabe opmærksomhed omkring grønne indsatser og projekter, der også kan inspirere andre til at gøre en positiv forskel for biodiversiteten, klimaet og miljøet.

Kandidater til prisen er personer eller grupper, der fx har: 

  • Igangsat tiltag for at hjælpe de tiltrængte dyr, planter, svampe, insekter, fugle eller hele naturområder såsom vådområder, enge, skove, kyst, hav, osv.
  • Været med til at øge miljøbevidstheden blandt en større gruppe personer
  • Med nyskabende tiltag løst specifikke natur-, miljø- eller klimamæssige udfordringer med succes
  • Fremmet forståelsen for, hvad vi hver især kan gøre for at indfri ambitionen om en mere biodivers, bæredygtig og klimavenlig kommune

Formål med Lokalprisen er:

  • At hylde handlekraften i lokale fællesskaber og give anerkendelse til de mennesker og partnerskaber, der gør en forskel i hverdagen.
  • At skabe synlighed om gode eksempler, så andre lokalsamfund kan lade sig inspirere og genbruge løsninger.

Kandidater til prisen kan være personer eller grupper i lokalsamfund uden for Odder by med færre end 2000 indbyggere, der fx har:

  • Fremmet samskabelse mellem borgere, foreninger, erhvervsliv og kommune – og dermed styrket, at indsatser bliver bæredygtige og bredt forankrede.
  • Iværksat lokale initiativer, der skaber værdi og binder lokalsamfundet sammen
  • Skabt et lokalt mødested eller en fællesskabsaktivitet
  • Iværksat initiativer der styrker trivsel, sammenhold eller tryghed
  • Skabt en løsning på lokale udfordringer
  • Skabt en tydelig, positiv forandring i lokalsamfundet

Modtagere af årets 4 priser samt Æresprisen 2026

Alle prismodtagere fik overakt et særtryk af årets plakat af arkitekt og grafisk designer, Christina Ann Sydow fra Odder. 

Fællesskabsprisen 2026 

Jytte Thygesen fra det frivillige demensteam.
Hun blev hædret for sit arbejde med at skabe fællesskaber og nye muligheder for mennesker med demens og deres pårørende.

Frivillighedsprisen 2026 

Frederik Maj Hermansen fra kulturforeningen Sporet.
For sit engagement i ungdomskulturen i Odder og for arbejdet med at skabe et inkluderende fællesskab. Frederiks mor og Magne fra Sporet modtog prisen på Frederiks vegne, da Frederik var afsted på Højskoleophold. 

Lokalprisen 2026

Margit Daugaard fra Hou Medborgerhus.
For sit store arbejde med at sikre og udvikle medborgerhuset som samlingspunkt for lokalsamfundet.

Den Grønne Pris 2026

Palle Holsting for sit mangeårige arbejde med Naturpark Svanegrund og indsatsen for havmiljøet.

Ærespris 2026

Anna Marie Christensen fra HOIF for mere end 50 års frivilligt arbejde.
Hun har blandt andet været kasserer i over 45 år og været med til store beslutninger om både Hou Hallen, juniorklub og børneteater.
Samtidig blev hun fremhævet for sin rolle i generationsskiftet i HOIFs bestyrelse.

 

Tidligere modtagere af Odder Kommunes priser til Frivillighedsfesten